VÆRDIG

Dig som vil genfinde gnisten på en blid og naturlig måde vil kunne få stor glæde af bogen "Værdig"
Kriser kræver fokus på feminine energier

I krisesituationer, som dem vi lige nu oplever både i de private økonomier og i det offentlige sundhedssystem, bliver fokus på egenomsorg ofte erstattet af maskulin energi med fokus på effektivitet og kamp.

De maskuline energier overtager dagsordenen. Men det er lige præcis i krisesituationer at behovet for at sikre balance og et mentalt overskud er afgørende for, om vi er i stand til at finde gode løsninger på udfordringerne.

Anna Maria Olsen er uddannet speciallæge i almen medicin og hesteassisteret terapeut. Hun har selv prøvet at befinde sig i et stresset lægejob. I sin nye bog Værdig, som udkommer den 20. oktober, har hun videreudviklet teorierne om maskulin og feminin energi i det autonome nervesystem og anvendt dem til at genfinde den balance. Denne balance er nødvendig hvis vi skal trives – også i krisesituationer.


Balancen mellem den maskuline energi, hvor kamp og flugt er i fokus, og den feminine energi, hvor restitution og fordøjelse er i fokus, forsvinder ofte i krisesituationer og ubalancen skaber angst, stress og handlingslammelse.
Lige nu fokuserer vi alle på det, vi vil væk fra. Usikkerheden for fremtiden med inflation og stigende priser optager os så meget. Vi glemmer at se på, hvordan vi har det. Når kamp- og flugtinstinktet tager så meget over, ødelægger det mere end det gavner,” siger Anna Maria Olsen.


Ny brug af teori om nervesystemet

De teorier, Anna Maria Olsen baserer sig på, er anerkendte og velkendte. Det nye i hendes tilgang er sammensætningen af teorierne om det autonome nervesystems vekslen mellem det sympatiske og parasympatiske og de feminine og maskuline energier.


”Forestil dig at du kører på en vej med to grøftekanter. Hvis du kommer for meget ud i siderne, kan du risikere at køre i grøften og sidde fast. Det samme gør sig gældende, hvis du befinder dig for meget i den ene eller den anden energi og ikke opnår vekselvirkning og balance i nervesystemet,” forklarer Anna Maria.


Egenomsorgen i sundhedssystemet lider

Anna Maria Olsens teori kan ikke kun anvendes på individniveau. Hendes egne oplevelser som læge på forskellige sygehuse har givet hende en særlig indsigt i, hvordan sundhedssystemets egenomsorg lider.


”Sundhedspersonalet flygter fra det offentlige sundhedssystem over til det private, og dem som ikke flygter kæmper, så længe de kan holde til det. Kunne det tænkes, at problemet ligger i at egenomsorgen bliver nedprioriteret til fordel for en maskuline overkompensering af kamp og flugt? I mine øjne nytter det ikke at forsøge at bekæmpe kamp eller flugt med maskulin energi, men derimod giver det mening at holde fokus på de løsninger, som vil kunne gøre det offentlige sundhedsvæsen mere attraktivt. Følelsen af at blive set og hørt og værdsat er vigtig for at være i trivsel,” siger Anna Maria Olsen.


Titel: Værdig
Forfatter: Anna Maria Olsen
Udgivelsesdato: 20. oktober 2022
Vejledende pris: 299,95 kr.
Sider: 252
ISBN: 978-8797-3262-20

Du betaler 300 kr for bogen + 70 kr (forsendelse med PostNord)

Bemærk: Bogen sendes kun indenfor landets grænser – IKKE til udlandet.


KØB BOGEN (SOFT COVER) LIGE HER

 

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies, så for at kunne give dig den bedste oplevelse med at bruge siden, skal du acceptere min brug af cookies.   Læs mere